Language - Sprache - Taal onsdag, 20-09-2017 Print

Regler for pælesidning 2016

Regler for pælesidning 2016 på Mommark Marina.
• Konkurrencen har 2-4 pælesiddere og det går i al sin enkelhed ud på at blive siddende længst muligt under hensyntagen til nedenstående regler – sker overholdelse af regler ikke, diskvalificeres vedkommende.
• Det er Mommark Marina alene der afgør ud fra ansøgningerne, hvem der får tildelt en plads på en af pælene.  
• Deltagerne sejles ud på pælene kl. 17:30 torsdag den 4. august 2016 og konkurrencen starter kl. 18.00 og afsluttes (hvis der er nogen tilbage) søndag den 7. august 2016 kl. 18:00.
• Mødetid for pælesidderne er kl. 16.00 torsdag den 4. august 2016 i cafeen på Mommark Marina.
• Pælesidderne placeres i havnebassinet ca. 10 meter fra land ud for cafeen.
• På toppen af pælene er der monteret en solid plade 25 x 25 cm og et stykke nede på pælen er der en vandret fodstøtte, der justeres til hver enkelt deltager onsdag aften inden kl. 22. Denne fodstøtte må ikke bruges som ”siddeplads”.
• Der er ingen ryglæn, men på hver pæl monteres en parasol, der kan give lidt læ for sol og regn, samt give støtte til ryggen. Der må ikke ”laves ryglæn” af tasker o.l. mod parasollen. Det er ej heller tilladt at sidde på parasolholderen. Det eneste den må bruges til er at hænge bagagen på og overbelastes parasolholderen, vil skruerne løsne sig og ikke blive skruet fast igen.
• Toiletbesøg foregår ved at man 2 gange i døgnet må få 15 minutters pause. Pausen må alene bruges til toiletbesøg, og skal godkendes af opsynet.
• Der er vagt/opsyn/hjælp hele døgnet rundt, som også er behjælpelig med spørgsmål   o. lign.
• Deltagerne må bevæge sig som de finder bedst, så længe de ikke forlader pælen.
• ALT tøj, læsestof, cigaretter, lighter, solbriller, hynder og hvilket andet udstyr man ønsker SKAL medbringes fra starten (evt. i en sportstaske eller to)
• Tabes noget, glemmes noget el.lign. er det ikke tilladt at få nyt bragt ud. Undtaget er medicin, plaster o.l.
• Forplejning fra opsynet sker via båd. Der er kun tale om mad og drikke ca. hver 3 – 4 time.
• Der må på intet tidspunkt af døgnet modtages forplejning eller ting fra andre end opsynet.
• Det er ikke tilladt at spænde sig fast til pælen (med livrem o.l.).
• Der kan ikke tildeles neutralisering til at forlade pælen. Hvis en deltager forlader/falder af/blæser af pælen el.lign. er vedkommende ude af konkurrencen.
• Den deltager, som stadig er på pælen, når konkurrencen slutter søndag den 7. august 2016 kl. 18:00 modtager 20.000,- (er der flere deles beløbet mellem disse).
• Personlige sponsorater / skiltereklamer mv. aftales individuelt med Mommark Marina.
• Det pålægges deltagerne i pælesidnings konkurrencen at tale pænt og høfligt til alle de mange besøgende i dagene, samt at være åbne overfor medier der ønsker interviews o. lign.

Evt. spørgsmål, ligeledes til info@mommarkmarina.dk

Ansøgning skal som minimum indeholde:
  1. Fulde navn

  2. Adresse, post.nr og by

  3. Fødselsdato

  4. E-mail adresse

  5. Mobil nr.

  6. Hvad er dit erhverv eller studie

  7. Send os en kort motiveret ansøgning hvor du uddyber følgende

    1. Hvem er du som person og hvad ligger til grund for at du gerne vil deltage

    2. Hvad er det ved dig der gør at vi skal vælge dig til at deltage i konkurrencen

    3. Hvad er du villig til at ofre for at vinde

    4. Hvilke konkurrencer har du tidligere deltaget i

    5. Hvordan motivere du dig selv, hvad driver dig


 
Ansvarlig for afvikling af konkurrencen er: Carsten Kock, Mommark Marina.


Copyright ©  Mommark Marina Camping  2017  /  info@mommarkmarina.dk  /  +4574407700